Viden om markedet er helt central for at styrke eller fastholde brugen af et medicinsk varemærke: Hvad driver markedet inden for et givet behandlingsområde, hvor skal vi fokusere markedsføringen, hvilken position har vores præparat/produkt på markedet, hvordan er konkurrentbilledet, hvilken rolle spiller patienten i behandlingsvalget, og hvad er udskrivningsmønsteret? Det er nogle af de spørgsmål, som Kantar Gallup kan hjælpe jer med at besvare.

Kantar Gallup har mange års erfaring inden for det medicinske felt med kompetencer inden for såvel receptpligtig som håndkøbsmedicin. Vi indsamler viden fra en lang række sundhedsspecialer og har hurtig og nem adgang til patienter med diagnoser som diabetes, allergier, depressioner, ASTMA, KOL m.m. Derved kan vi give jer indsigt i jeres målgruppes specifikke behov og holdninger.

I Kantar Gallup kvalitetssikrer vi vore undersøgelser og resultater og garanterer jer en høj kvalitet i kontakten med sundhedsvæsenet, og ved at anvende de nyeste analysemetoder og kanaler i dialogen med sundhedspersoner og patienter, kan vi hjælpe med at sikre, at I får den nødvendige viden om markedet.