Personlig interviewer

 

Er du udadvendt af natur og god til at kommunikere, så kan Kantar Public tilbyde dig et fleksibelt og varierende arbejde i nærheden af dit eget hjem.

Hvad går det ud på? Som personlig interviewer hos Kantar Public skal du besøge folk i dit eget lokalområde og interviewe dem - og du kan gøre det, når det passer dig bedst.
Undersøgelserne du skal interviewe folk om spænder fra samfundsaktuelle emner over politiske dagsordner til produktkendskab og forbrugsvaner. Et personligt interview varer typisk fra en halv til en hel times tid. 

Vær med til at skabe viden i Danmark Som personlig interviewer er dit engagement i opgaverne meget vigtigt. Dine interview er nemlig med til at skabe viden - en viden som danner grundlag for mange af de beslutninger, der træffes i Danmark hver dag året rundt. Faktisk har Kantar Public (under navnet Gallup) haft personlige interviewere til at besøge folk siden 1939, så metoden er en velkendt og etableret del af vores arbejdsområde.

Søg jobbet, hvis nedenstående passer på dig:

  • Du kan interviewe på eftermiddage/aftener og/eller i weekender.
  • Du er i stand til at overholde deadlines og god til at tilrettelægge din arbejdsdag.
  • Du er god til dansk både mundtligt og skriftligt.
  • Du er udadvendt og kan lide at tale med mange forskellige typer mennesker.
  • Du er god til at skabe indledende kontakt. (Du skal selv etablere aftalerne med dem, du interviewer).
  • Du har en trådløs internetforbindelse til rådighed i dit hjem.
  • Du har bil til rådighed (hvis du bor uden for København og Århus).
  • Du har gå-på-mod og er glad og smilende.

Kantar Public tilbyder dig:

  • Et udadvendt, fleksibelt og afvekslende job i nærheden af din bopæl.
  • Oplæring og træning i det at gennemføre personlige interview.
  • Et selvstændigt job som supplement til anden lønindkomst, SU osv.
  • God aflønning pr. gennemført interview samt feriepenge og kørselsgodtgørelse. 

Hvis du er interesseret, så udfyld vores ansøgningsskema for at søge stillingen.

Alle ansøgninger vil blive behandlet fortroligt.

Når vi har modtaget din ansøgning, vil du hurtigst muligt blive kontaktet med henblik på deltagelse i et online introduktionskursus.