Danskernes streaming-forbrug fortsætter med at stige. Det viser 2022-udgaven af Kantar Gallup-undersøgelsen Digital Life.
Vi har samlet nogle få af de mange spændende resultater under disse overskrifter:
Den daglige tv-streaming overhaler traditionel tv-sening
47% af danskerne streamer dagligt tv, film, serier, sport mv., mens kun 39% ser almindelig traditionelt tv. Det er første gang Kantar Gallup måler en højere daglige tv-streaming end almindelig traditionel tv-sening.
Streamingtjenesterne vokser
HBO Max, TV 2 Play, Disney+ og DR TV er vokset mest i det seneste år. Den største streamingtjeneste er dog stadig Netflix, hvor 6 ud af 10 danskerne har et betalt abonnement.
Over 4 ud af 10 har prøvet Disney+
Disney+ har nu været på det danske marked i over et år. 42% har prøvet tjenesten, og 32% har et betalt abonnement på Disney+.
Flere og flere danskere lytter til podcast
35% af danskerne lytter ugentligt til podcast. Gennemsnitligt lyttes der i 2 timer og 45 minutter om ugen.
Digital Life er en del af Kantar Gallups ”Life univers”, som også består af undersøgelserne Podcast Life, Social Media Life og Mobile Life.
Undersøgelserne er syndikerede og kortlægger en lang række emner i forhold til danskernes digitale forbrug.
Kontakt Pia Stork, pia.stork@kantar.com eller 61 28 27 96, hvis du vil vide mere om undersøgelserne.