MEDIA ADHOC
Kantar Gallup leverer strategisk rådgivning og adhoc-analyser om og til alle former for medier. Bladhuse og andre medieaktører er de hyppigste kunder, men Media-afdelingens rådgivning kan også være værdiskabende for store og mellemstore virksomheder, myndigheder og organisationer, der er udgivere/publicister af materiale til kunder, medarbejdere og andre interessentgrupper.
De specialdesignede analyser giver konkret viden om mediers struktur og dækning i forhold til specifikke målgruppers adfærd, loyalitet og distribution. Denne viden er samtidig afsæt for Kantar Gallups rådgivning af vores kunder.
Analyserne tager ofte udgangspunkt i erfaringer og viden fra Kantar Gallups store mediaundersøgelser, men er i alle tilfælde specielt designede til at svare på kundernes problemstillinger med fokus på muligheder for vækst.
Afdelingen har desuden stået i spidsen for et omfattende internationalt samarbejde mellem Kantar TNS og Google, hvor et stort fokus på mobilvenlige dataindsamlingsløsninger har været med til at hæve svarprocenter ved at gøre dataindsamlingen tilgængelig for svarpersonerne på tværs af digitale platforme. TER (Technology Enabled Research) er helt central i fremtidens markedsundersøgelser og derfor også i Kantar Gallups daglige arbejde.